torsdag den 15. november 2007

Hvad i luften er det?

Kørte hjem fra et møde i Vejle torsdag eftermiddag. Så på et tidspunkt den her mærkelige luftekvipage, og tænkte "?".
Holdt så ind tæt på hjemme for at tage stemningsbillede ud over de grå marker med de hvide snefnug. Og lige præcis da jeg havde taget kameraet frem, kom det underlige frem af skyerne. Cirklede et par gange rundt over markerne. Og forsvandt ind i disen samme vej, som det var kommet.
Godt forklædt UFO? Stativ til kæmpe sandkasse? Pejlevognen gone birdy-birdy?
Flere billeder her

mandag den 12. november 2007

Lys i mørket?

Fødselsdagslys, i hvert fald, fordi Ousager Sr. fylder 68 :-) Har som virtuel fødselsdagsgave væddet hundrede gode danske kroner på nordicbet.com på, at Pia K. bliver statsmedister i morgen. Så kan du selv bestemme, om du gerne vil vinde...

lørdag den 3. november 2007

Danmark, koncentreret

Rapport fra 30min. i gågaden mens Anna var til ballet
  • Så Margrethe R. in persona sidde ned, rejse sig op, sætte sig ned (repeat), nikke, rejse sig op, gå sin vej. Hun så ærlig talt noget traurig ud, men det var nok heller ikke årets sjoveste opgave. Teksten, der blev læst op for Hjemmeværns-fændrikken var ellers ikke ligefrem blodfattig.
  • Fik tilbudt kampagnebrochurer fra mindst fem forskellige partier. "Nej tak," svarede jeg høfligt.
  • Så kampagnepige fra liste Ø forsøge at overrække kampagnebrochure til kampagnegut fra DF. Ø-pigen (m/næsering) rakte brochuren frem og sagde med automatpilotstemme "Frihed til mangfoldighed!" "Nej tak," svarede DFeren høfligt.
  • Fik fire fine højttalerstik og en forklaring for free i B&O-butikken
  • fredag den 2. november 2007

    Kedelig valgkamp?

    Knap halvvejs i den i forvejen ultrakorte valgkamp, og man synes allerede, at man har hørt det meste. Indtil flere gange. Og dog. Hvem havde fx troet, at et firma ved navn "De Hellige Håndværkere" og en haveport skulle komme til at spille en måske betydelig rolle? Nok ikke mange, men endnu færre havde sikkert forestillet sig, at man ville få mulighed for at stemme på Feride og venner, hvis fælles slogan er: "Efter finanskrakket: Magnettog over Kattegat". Det lille anti-parti mener, at hvis vi får bygget en magnetbane over Kattegat, vil det være startskuddet til en udvikling, som i sidste ende vil redde verden. Se deres slagsang her. (Og så ikke flere Youtube-videoer herfra).